I mit virke som terapeut er jeg overrasket over hvor mange, der giver udtryk for at have søgt hjælp hos læge eller psykolog og ikke at være blevet mødt med empati og forståelse. Nogle forfærdelige historier, har jeg fået, hvor den enkelte har følt sig helt forkert og misforstået og efterladt med en følelse af endnu mere håbløshed og skam og overladt til sig selv at få løst sit problem.
Som mennesker er vi født med et behov for at blive forstået og anerkendt, tror jeg. Og når vi søger professionel hjælp er det for mange et stort, sårbart skridt. Det er helt essentielt at blive mødt og føle sig forstået og accepteret i dette møde.
Jeg vil påstå, at vi alle gerne vil forstås uanset hvilken historie, vi kommer med. Som børn higer vi efter vores forældres anerkendelse og accept. I opvæksten søger vi ligesindede, hvor vi føler os forstået, hvor vi er på bølgelængde. Hvor vi får anerkendelse og skaber relationer, der er vigtige for os.
Vi søger venner, der minder om os selv. Vi er flokdyr og har behov for at høre til. At være udstødt af flokken enten familien eller i andre grupper, f.eks. skolen eller arbejdspladsen kan være så nedbrydende og ødelæggende for mennesket.
Hvor der er mennesker, er der konflikter. Store og små. Hvor der er mennesker, er der divergerende opfattelser af livet.
Når vi har haft uoverensstemmelser med andre og er kede af det, føler os uretfærdigt behandlet, misforstået eller vrede, har mange af os et behov for at tale med ligesindede.
Vi deler vores opfattelser set med egne øjne og vælger med omhu, hvem vi deler det med. For det er sårbart, og der er brug for netop forståelse, medlidenhed, forargelse eller omsorg, for at vi kan rejse os igen.
Når vi får forståelsen og accepten falder nervesystemet til ro, og der er en chance for at vreden og skammen bliver mindsket.
Ikke alle har så nære relationer, at de har nogen at dele deres bekymringer med. Der er ikke forståelse i alle relationer. Og det kan være risikabelt og skamfuldt at åbne op og ytre sig.
I mødet med en terapeut er det derfor alt afgørende, at der er forståelse og anerkendelse. At der ikke er fordømmelse af nogen art. Terapeuten skal være empatisk og være i stand til at spejle sin klient og sætte sig ind vedkommendes følelser. Og være med klienten lige præcis der, hvor han/hun er.
I netop det møde, kan der ske mirakler.
Kærlig hilsen
Mette
