Parterapi - emotionsfokusert parterapi, EFT-parterapi

Jeg har i øjeblikket ikke tilgang for nye par

Er dit parfold gået i hårdknude? Skændes I for meget? Bliver du irriteret på din partner og føler du ikke, at du bliver lyttet til, så du kan føle dig elsket, set og hørt? Måske er du bange for at blive forladt og bliver konfronterende, aldrig føle dig god nok så du trækker dig, og måske har der været utroskab i jeres forhold, som ryster tilliden.

Parforhold handler om kærlighed og viljen til at ville hinanden. Det er stensikkert, at vi i vores parforhold ind i mellem er uenige, irriterede, konfronterende eller måske tilbagetrækkende. Det vigtigste er kommunikationen, og den kan gå i hårdknude, fordi vi ender i samme ikke konstruktive mønster gentagne gange. Det mest betydningsfulde i parforholdet kan somme tider være det sværeste at tale om.

I parterapi med mig som terapeut kigger vi på disse mønstre og hvilke følelser, der ligger bag. Jeg hjælper jer til at sætte ord og følelser på og guider til en konstruktiv dialog, så kærligheden kan blomstre igen.

Typiske temaer i parterapi:

  • Frygt for tab

  • Frygt for at blive forladt

  • Ensomhed

  • Utryg kontakt

  • Brudt tillid

  • Frygt for afvisning

  • Følelse af utilstrækkelighed

banner-foto-og-logo-1200x430.png